13. jul 2010Så er HORESTA klar med vores kursusprogram for efteråret, og der er gode muligheder for at få ny eller opdateret viden inden for en bred vifte af emner.
Blandt andet fortsætter vi vores meget populære introduktionskurser i Revenue Management, der giver indblik i, hvordan hotel- og restaurantvirksomheder får optimeret deres salg, kundeservice, produktudvikling og indtjeningsstyring.
Et af de øvrigt kurser, ”Økonomisk optimering i restauranter”, tager fat på de særlige udfordringer, som restaurantvirksomheder står overfor. Deltagerne får værktøjer og inspiration til at optimere den daglige drift og dermed styrke bundlinjen.
Vores fødevarekursus ”Egenkontrol og fødevarelovgivning” giver indblik i det aktuelle regelsæt på området, herunder kravene til egenkontrol. I får også værktøjer til at udarbejde jeres eget egenkontrolprogram.
Har I mere brug for at vide noget om ansættelsesforhold er kurset ”Arbejdsret og overenskomst” en god mulighed. Her får man information om det fagretslige system og om indholdet af overenskomsterne på HORESTAs område. Dette kursus er kun for medlemmer af HORESTA Arbejdsgiver.
I kan se oversigten over efterårets kurser og tilmelde jer
her.