Alle landets kommuner bør have et bevillingsnævn.
Det skyldes, at der er en tæt sammenhæng mellem kommunernes indstilling til bevillingsspørgsmålet, sundhedspolitik, erhvervspolitik og rusmiddelpolitik.
Netop den alkoholpolitiske synsvinkel er årsagen til, at udskænkningsområdet er et lovreguleret erhverv. Det er også det alkoholpolitiske udgangspunkt, der gør, at varetagelsen af de overordnede samfundsmæssige, ordensmæssige og ædruelighedsmæssige hensyn er henlagt til den kommunale bevillingsmyndighed.
En seriøs og professionel vurdering af ansøgningerne med inddragelse af branchekyndige samt eventuelt SKAT og fødevaremyndigheder giver det bedste grundlag for udstedelse af bevillinger. Ansøgerne skal have sandsynliggjort ved hjælp af forretningsplaner og budgetter, at de kan skabe en omsætning, som økonomisk set hænger sammen og kan svare enhver sit. Herunder at de vil være i stand til at betale skatter og afgifter.
Hvis den kommunale bevillingsmyndighed har en lempelig indstilling til udstedelse af bevillingerne, kan der skabes et så voldsomt konkurrencepres, at der opstår problemer med ’useriøs’ udskænkning - ’happy hour’, ’double up’, ’after school-drinking’ m.v. - og der vil være hyppige åbninger og lukninger af udskænkningssteder.
Desuden vil et så voldsomt konkurrencepres kunne øge risikoen for udvikling af omfattende sort økonomi og konkurser.