Turismen er et af de erhverv, som på verdensplan spås fremgang. Potentialet for at tiltrække turister øges år for år i takt med, at velstanden - og dermed de økonomiske mulighederne for at rejse ud - stiger i lande som Rusland, Kina og Indien. FN’s turismeorganisation, UNWTO forventer således, at der på europæisk plan frem mod 2020 vil være en årlig vækst på 3,5 procent.
Turisterhvervet er et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. For det første udgør udenlandske turisters køb af forretnings- og ferieophold her i landet ca. 4 procent af Danmarks eksportindtægter. For det andet sikrer erhvervet arbejde til 100.000 fuldtidsbeskæftigede, og for det tredje genererer det årligt indtægter til de offentlige kasser på 31 milliarder kroner.
Trods væksten i den international turisme har Danmark mistet udenlandske overnatninger i stort omfang siden starten af 90'erne.
Nedgangen i dansk turisme koste naturligvis turisterhvervetsvirksomheder og medarbejdere dyrt. Fra 2008 til 2009 vurderer VisitDenmark, at turisterhvervet har haft et beskæftigelsestab på ca. 4.100 årsværk (inkl. direkte og afledt beskæftigelse).
Der hvor konkurrencen i øjeblikket er hårdest er indenfor møde - og konferenceturismen. Særligt konkurrencen med svenske og tyske - hotel- og konferencecentre er skærpet.
Baggrunden for den bekymrende udvikling er, at dansk turisme befinder sig i en tiltagende svær konkurrencesituation. En række europæiske nationer satser i disse år målrettet på turisme. De skruer op for markedsføringsindsatsen og gør det attraktivt for investorer at placere midler i en ambitiøs udbygning af destinationer. Det tiltrækker både veluddannet arbejdskraft og turister i stor målestok.
Samme dominoeffekt kan vi få i Danmark. Men forudsætningen for at tiltrække internationale investeringer er, at vi har et attraktivt og økonomisk bæredygtigt erhvervsklima.
Sådan er det ikke i øjeblikket, hvor de politisk bestemte rammebetingelser er bedre for turisterhvervet i mange af vores nabolande. Det gælder områder som skatter og afgifter (se ”Skattepolitik”), administrative byrder (se ”Erhvervspolitik”), planlovgivning (se Destinationsudvikling” under ”Turismepolitik”) og visumpolitik (”se visumpolitik under ”Turismepolitik”).