Offentlig statistisk dokumentation af turisterhvervets aktiviteter er meget begrænset sammenlignet med andre erhverv. Spørgsmål om f.eks. turisterhvervets omsætning, størrelse, eksport, beskæftigelse mv. er alle vanskelige at besvare – det må estimeres.
Der kan sagtens laves både turismesatellitregnskaber (TSA) og analyser af erhvervets udvikling og indtjening mv. Det udføres imidlertid ikke af Danmarks Statistik, fordi turisme statistisk ikke behandles (eller betragtes) som et erhverv i traditionel forstand, og fordi der ikke altid er enighed om, hvor grænsen går for, hvilke dele af turisterhvervet, der medtages i estimeringen af omsætning, forbrug og eksport.
Helt grundlæggende ved man på den baggrund for eksempel ikke, hvor mange hoteller der reelt er i Danmark, for kun hoteller med mere end 40 senge opgøres.
På restaurantområdet er statistikken blevet forringet, efter at man er gået over til regioner frem for amter og samtidig har inddelt restauranterne i nye kategorier.
Denne omgruppering gør det vanskeligt at følge udviklingen i de forskellige restaurantkategorier, og gør det blandt andet meget vanskeligt at dokumentere betydningen af et givent lovforslag.
Konsekvensen er, at meget dokumentation og statistik udarbejdes af branchens egne organisationer – VisitDenmark, HORESTA, Wonderful Copenhagen mv. og ikke altid ud fra samme entydige definition og grundlag.
Meget kunne gøres for erhvervet, hvis centrale og uafhængige statistik- og analyseinstitutter, såsom f.eks. Danmarks Statistik, kunne skabe et objektivt grundlag – uden bagvedliggende politiske interesser – for erhvervets betydning mht. størrelse, omsætning, eksport, værditilvækst, beskæftigelse og lønsum mv., således at erhvervet kunne få samme dokumentationsgrundlag og anerkendelse som andre erhverv.
Det er HORESTAs ønske, at Danmarks Statistik etablerer en permanent kontaktgruppe, som kan være omdrejningspunkt for udvikling af talmateriale for turisterhvervet.