HORESTA arbejder konstant på at varetage medlemmernes politiske interesser gennem dialog med politikere, myndigheder og ofte i samarbejde med andre organisationer. Uanset om du er branche-, full-service eller arbejdsgivermedlem har du adgang til vores politiske rådgivning.
Vi overvåger og deltager aktivt i det politiske arbejde i EU, på Christiansborg, regionalt og lokalt. HORESTA har etableret en regional struktur, der i det politiske arbejde sikrer, at der kan bygges på fra det regionalpolitiske til det landspolitiske arbejde.
Strukturen er et væsentligt aktiv i at påvirke det politiske system til at have fokus på erhvervets væsentligste dagsordener.
Vi kommunikerer løbende information om relevante love, bekendtgørelser, finanslove, reformer og forlig til medlemmerne, så virksomhederne løbende er orienteret om de regler der netop er relevante for dem. Vi understøtter arbejdet med både økonomisk og juridisk baggrundsmateriale, og en væsentlig del af indsatsen baserer sig på at synliggøre vores mærkesager og markeringer i medierne.
På det fødevarepolitiske og uddannelsespolitiske område er vores rådgivning suppleret med en markant politisk indsats.
Løbende overvåger vi det politiske arbejde i EU, på Christiansborg, i regioner og i kommuner med henblik på at tale erhvervets sag, og vi understøtter arbejdet med både økonomisk og juridisk baggrundsmateriale samt ved at være synlig i medierne.
Primære indsatsområder
Vores politiske indsats vil i 2012 primært være koncentreret om følgende overordnede indsatsområder:
- Konkurrenceevne: Erhvervsmæssig ligestilling med andre erhverv så som momsafløftning, energiafgift og fedtafgift der stækker erhvervets konkurrenceevne, samt erhvervsstøtte og erhvervsrettede skatter og afgifter hører til blandt indsatsområderne her.
- Arbejdskraft: For udnytte vækstpotentialet i hotel-, restaurant og turisterhvervet er det afgørende at vi kan tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft samt at kvaliteten af arbejdskraftudbuddet (kompetencer) står mål med behovet.
- Tilgængelighed: En afgørende forudsætning for vækst er tilgængelighed. Skal vi øge antallet af såvel nationale som internationale gæster i Danmark skal de kunne komme hertil såvel fysisk/faktisk (nem og billig infrastruktur) som administrativt (ligeledes nemt, hurtigt og billigt). Danmarks placering i en stadig tættere integreret global infrastruktur er afgørende, ligesom infrastrukturen når man er i landet er afgørende.