Horesta

 

Masterclass 2017

 

Info

HORESTA og VIFU inviterer dig til Masterclass 2017, som holdes både i København og i Aarhus.

Bite i Forum, Copenhagen Cooking & Food Festival den 24. august kl. 10:00-13:00.
Food festivalen i Aarhus søndag den 3. september 2016 kl. 10:00-13:00.


TILMELD DIG NU!

Efter sommerferien holder HORESTA en masterclass i ”Sikker gastronomi” i både København og Aarhus.
I samarbejde med Videnscenter for Fødevareudvikling (VIFU) og eksperter i fødevaresikkerhed sætter vi fokus på sikker fermentering og informerer om risikoanalyse på de hjemmesyltede produkter.

Ved hjælp af helt nyudviklede metoder til virksomhedernes egenkontrolprogrammer, vil det være muligt som restaurant at lave sine egne konserverede grøntsager af høj kulinarisk kvalitet uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden.

Viden om sikker fermentering og syltning af grøntsager og planter, som indgår i restauranternes sortiment, kan have en afgørende betydning for den gastronomiske nyskabelse, der til tider hindres af mikrobiologi og andre stopklodser. På arrangementet 'Sikker Gastronomi', lærer du specielt om, hvad der har indflydelse på holdbarheden af råvarer og dine produkter. Derudover får du mulighed for at afprøve metoder og få hjælp til lave egne risikovurderinger af dine produkter.

Vores masterclass giver dig gennem dialog med ekspertisen inspiration til at arbejde med - og udvikle - mad og gastronomi.

Efter vores masterclass vil der i København være rig mulighed for at opleve fødevareudstillingen på Bite. I Aarhus vil du kunne høre om, hvordan restauranter har højnet madoplevelserne for turister, besøge det store fødevaremarked, opleve DM i Hotdog, workshops på festivalpladsen og den nationale finale i Local Cooking konkurrencen på gastroscenen.

Pris
Gratis for HORESTA medlemmer.
Ikke-medlemmer skal påregne udgift til entre til Bite i Forum, som holder åbent til kl. 18.00.

Ved udeblivelse på dagen faktureres et no-show gebyr på kr. 500.

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >