Tilbage til graviditetsloven.
Graviditetsbetinget sygdom
Normalt har kvinden ret til at påbegynde graviditetsorloven 4 uger før forventet fødsel. Hvis det efter en lægelig vurdering vil indebære en fare for kvindens helbred eller fosteret, såfremt hun fortsætter med at arbejde, vil kvinden være berettiget til at gå på orlov før 4-ugers dagen. Det kan fx være tilfældet ved truende abort eller bækkenløsning.
Under graviditetsbetinget sygdom har medarbejderen krav på samme betaling som under anden sygdom. Det betyder, at funktionærer har krav på fuld løn. Overenskomst ansatte kan have krav på fuld løn i henhold til overenskomst eller individuel aftale. Har den overenskomstansatte ikke krav på løn, får vedkommende dagpenge fra kommunen. Arbejdsgivere, der betaler løn under graviditetsbetinget sygdom, har krav på refusion fra kommunen fra første fraværsdag. Der gælder altså ingen arbejdsgiverperiode som ved almindelig sygdom.
Hvis kvinden i forvejen lider af en sygdom, der forværres på grund af graviditeten, behandles det som graviditetsbetinget sygdom.
Medarbejderen har sædvanligvis ikke krav på barselsdagpenge eller løn ved fravær pga. almindelige graviditetsgener. Der er kun krav på fravær med dagpenge eller løn, hvis graviditetsgenerne har en sådan karakter, at kvinden er uarbejdsdygtig. Dette er normalt ikke tilfældet ved fx kvalme, utilpashed, blodmangel mv.
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet udenfor livmoderen anses for sygdom. Lønmodtageren vil i denne situation være berettiget til løn/dagpenge fra arbejdsgiver i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven, en overenskomst, sygedagpengeloven eller individuel aftale.
Abort Hvis en kvinde er uarbejdsdygtig pga. abort – såvel spontan som provokeret – er hun berettiget til fravær med barselsdagpenge i den periode, uarbejdsdygtigheden varer. En arbejdsgiver, som udbetaler løn under fraværet i henhold til funktionærloven, overenskomst eller individuel aftale er berettiget til dagpengerefusion fra 1. fraværsdag.