Tilbage til elever.
Eleven er omfattet af ferielovens § 9 og optjener under ansættelsen ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn efter lovens almindelige regler.
For elever, der påbegynder deres ansættelse i perioden 1. maj til 30. juni gælder det, at de har ret til fem ugers betalt ferie i indeværende ferieår, selvom eleven ikke har optjent ferie i virksomheden.
Hvis eleven har feriepenge med sig fra tidligere arbejdsgiver, kan virksomheden modregne i allerede optjent feriegodtgørelse fra denne tidligere arbejdsgiver.
Hvis eleven påbegynder ansættelsen i perioden 1. juli til 31. december, har eleven først krav på fem ugers betalt ferie i det nye ferieår.
I øvrigt er elever omfattet af ferielovens regler.